FLETVÆRK

(WICKERWORK)


May we send you the book FLETVÆRK (WICKERWORK)? wrote the press officer at the publishing house GADs Forlag, and I happily accepted. To the extent it is humanly possible, I intend to read everything there is to read about crafts, old as well as new, and I am always keen to learn more about materials.

FLETVÆRK, with the subtitle Historien om de danske kurvemøbler 1830-2020 (The history of Danish wicker furniture 1830–2020), is a 272-page publication written by Birgit Lyngby Pedersen and published (in Danish) by GADs Forlag. New photographs were taken by Brian Buchard.

The book was published with support from Bestles Fond, Bergiafonden, the New Carlsberg Foundation, Ernst B. Sund Fonden and Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond.
It is a beautiful coffee-table production. It recently landed on my desk, and I have begun to read.

So far, I have read the introductory chapter, which describes the development of wickerwork from handicraft to professional craft and explains how Danish wicker makers learned from both Swedish and German craftspeople who developed a more systematic approach to wickerwork production from an early time. It also describes how trade restrictions imposed by the Danish state in order to prevent unfair competition made two brothers move part of their production of chip baskets from Sweden to Lillerød on the Danish main island of Zealand around 1900. Unable to sell finished Swedish baskets in Denmark, the Johansson brothers instead imported semi-finished baskets from Sweden, assembled them in Lillerød and sold them as Danish-made. Eventually, the entire production relocated to Denmark.

And here is my own personal addition to that story: if this talk of Lillerød and chip baskets sounds familiar, there is a reason for it. In 2017, designer Lisbeth Kamstrup-Holm and her father, Jørgen Kamstrup-Larsen, successfully relaunched Lillerød Baskets.
The relaunch was inspired by a book written by Per-Olof Johansson about his family history. The Johanssons had been close friends with the Kamstrups, and when Lisbeth approached Per-Oluf with her idea of a relaunch, he was quick to give his approval.
The production takes place in Denmark in sheltered workshops for people with disabilities.

The Kamstrups operated Lillerød Baskets until 2020, when the company was sold to Georg Jensen Damask.

While the Swedes taught us to weave baskets, it was the Germans who taught us to use the wickerwork technique to make furniture.
This practice continued for many years, and many of Denmark’s acclaimed mid-century furniture designers created wicker furniture.
Today, there is only a dwindling number of wickerwork repair workshops left in Denmark, while the manufacturing takes place in Asia, close to where the materials grow.

Thus also for Sika. Sika, which you can read about here (in an article from 2019 in Danish), stands out, among other reasons, by producing several wicker products by several iconic Danish designers, including Tove Kindt-Larsen, whose work is featured on the front cover FLETVÆRK, and Nanna Ditzel, whose design adorns the back cover.

The small Danish company Liggestolen– which literally means ‘the lounger’ – maintains a production of the wicker lounger that was used by recuperating patients at the Danish hospital Rigshospitalet in the 1930s as well as the TivoliOne chair, which was originally designed for the Grøften restaurant in the Tivoli Gardens. As far I can see, Liggestolen is not featured in the book, but it is worth checking out if you like rattan furniture, and especially if you have a soft spot for the summer cottage/seaside hotel style.
Liggestolen is run by actress Mette Munk Plum. The original designs were in 2008 reviewed and developed for production by a Danish wickerwork expert from Bogense, Knud Svendson, who was also involved in the development of additional styles. All the furniture is produced in Indonesia.

I look forward to delving further into the book and to learn more about wickerwork from 1830 to 2020 from a historical as well as a crafts perspective.


FLETVÆRK

Må vi sende dig bogen FLETVÆRK, skrev pressemedarbejderen på GAD forlag, og det måtte hun. Jeg vil, i det omfang det er menneskeligt muligt, læse alt om håndværk, såvel de gamle håndværk som de nye, og jeg vil gerne vide så meget som muligt om materialer.
FLETVÆRK med undertitlen ”Historien om de danske kurvemøbler 1830-2020” er 272 sider (dansksproget) udgivet på GADs Forlag, skrevet af Birgit Lyngby Pedersen. Hvor der er ny-producerede billeder, er disse taget af Brian Buchard.

Udgivelsen er støttet af Bestles Fond, Bergiafonden, Ny Carlsbergfondet, Ernst B. Sund Fonden og Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck´s Fond.
Bogen, som er en stor flot coffee-table produktion, er nu landet på mit bord, og jeg er gået i gang med at læse.

Jeg er nået til det indledende afsnit ”Fra husflid til håndværk” som tydeliggør hvordan vi har lært både af svenske og tyske håndværkere, som tidligt systematiserede deres kurvefletproduktion.
Afsnittet fortæller også hvordan handelsrestriktioner, opsat af den danske stat for at forhindre konkurrenceforvridning, omkring 1900 drev to svenske brødre Johansson med svensk produktion af spånkurve, til at bosætte sig i Lillerød på Sjælland. Fordi de ikke måtte sælge færdigproducerede svenske kurve i Danmark, importerede de halvfabrikata fra Sverige, som de færdigmonterede i Lillerød og solgte som dansk produktion. Indtil produktionen helt og holdet kom til at foregå på dansk jord.

Her får du min krølle på den historie; for klinger Lillerød og spånkurve bekendt, så er det ikke uden grund. I 2017 relancerede designer Lisbeth Kamstrup-Holm sammen med hendes far Jørgen Kamstrup-Larsen med stor succes Lillerød Baskets.
Baggrunden for relanceringen var fundet af en bog skrevet af Per-Olof Johansson om hans families historie. Johnssons havde været gode venner med Kamstrupfamilien, og Per-Oluf var, da Lisbeth havde fostrede ideen om en relancering, ikke sen til at give sin tilladelse.
Produktionen blev lagt i hænderne på beskyttede værksteder i Danmark.

Kamstrup drev Lillerød Baskets frem til 2020, hvor de solgte til Georg Jensen Damask.

Hvor svenskere lærte os at flette kurve, så lærte at flette møbler af tyskerne.
Det vil sige, flette, det gjorde vi i mange år. Så meget at flere af vores kendte designere fra dansk møbelkunsts guldalder har designet møbler i flet. Nu er der ganske få reparationsværksteder tilbage i Danmark og al produktion foregår der hvor materialerne gror, i asien.

Således også Sikas produktion. Sika som du kan læse om her (i en artikel fra 2019 på dansk), udmærker sig blandt andet ved at producere flere navnkundige arkitekters kurvearbejder, herunder Tove Kindt-Larsen, hvis arbejde er på forsiden af bogen FLETVÆRK og Nanna Ditzel hvis arbejde er på bagsiden.

Den lille danske virksomhed ”Liggestolen”, der som navnet antyder det står bag en flettet liggestol, ikke en hvilken som helst liggestol, men den liggestol som 1930’erne blev brugt til rekreation på det gamle Rigshospital i København, og bag stolen TivoliOne, oprindelige fremstillet til restaurant Grøften i Tivoli. ”Liggestolen” er så vidt jeg kan skæmme mig til ikke nævnt i bogen, men også værd at holde øje med hvis man synes om rattankurvemøbler. Især hvis man synes om møbler i sommerhus-eller badehotelstilen.
Bag Liggestolen står skuespiller Mette Munk Plum. De gamle designs blev i 2008 gennemgået og klargjort til produktion af en dansk kurvemager, Knud Svendson, fra Bogense, han hjalp også med produktudvikling af nyere styles. Alt produceres i Indonesien.

Jeg glæder mig til at fordybe mig i bogen og til at lære mere om flet fra 1830- 2020, både i et historisk og håndværksmæssigt perspektiv.