HANDRAIL

Who has the skill to cover a handrail with leather?
I have often wondered about that on visits to places – typically public buildings – where a leather-wound handrail is part of the architecture.

In spring, I encountered just such a professional, Karina Guldborg-Sørensen, she was working on the handrail in a lift in the exclusive club Soho House, which resides in the iconic former customs building on the docks in Copenhagen’s Inner Harbour.

Karina got her training in Sweden, completing a three-year programme at Sadelmakeriskolan in Tärnsjö in 2010. At the time, the school was directly connected to Tärnsjö Garveri (Tärnsjö Tannery). Today the school is in a separate location, but it is still closely associated with the tannery.

Tjärnsjö Garveri, founded in 1873, is a well-reputed Swedish tannery that supplies both Swedish and international design interior companies with vegetable tanned premium leather.
The tannery only uses Swedish hides that are a by-product of meat production.

Karina explains in HÅNDVÆRK bookazine no. 7.
‘There are several approaches when you want to cover a core with skin or leather. You can wind the leather around, you can use a sheet that you stitch together, or you can use braiding.
The techniques are old, I have not been able to determine their origins. I asked my colleagues in Sweden, where these techniques are much more common. They say they have seen leather-wound carriage handles but can’t put a date on the origins. In more recent examples, we see these types of handrails in neoclassicist buildings, like Gunnar Asplund’s Stockholm Public Library from 1928.’

She shows me how she prepares a leather-wound handrail.

Karina explains as she cuts the leather into strips: ‘When you cut the strips to wind around a handrail you need to know the exact dimensions of the piece, as that determines the width of the strips. For the untrained, there are some general formulas that offer guidance. I have developed my own guidelines to ensure a beautiful result.
Next, I scarf the edges, meaning I shave a little off, either by hand or on a scarfing machine. The scarfing determines how distinct the line that wraps around the handrail becomes.’

You can meet Karina in HÅNDVÆRK bookazine no. 7
Grab your copy online here

GELÆNDER – PÅ DANSK

Hvem mon kan bevikle et gelænder med skind?
Sådan har jeg med jævne mellemrum tænkt, når jeg har besøgt steder, typisk offentlige bygninger, hvor et beviklet gelænder indgår som en del af arkitekturen.
I foråret dukkede rette vedkommende, Karina Guldborg-Sørensen op, hun var i færd med at bevikle håndlisten i en elevator i den eksklusive medlemsklub Soho House, som har etableret sig i den ikoniske toldbygning på kajen i Københavns inderhavn.

Karinas svendebrev er fra Sverige, hvor hun i 2010 afsluttede en treårig uddannelse på Sadelmageriskolan Tärnsjö. Skolen lå den gang i direkte forbindelse med Tärnsjö Garveri. I dag ligger skolen på en selvstændig adresse, men har stadig tætte bånd til garveriet.
Tjärnsjö Garveri, etableret i 1873, er et velrenommeret svensk garveri, som forsyner både den svenske og den internationale design- og indretningsbranche med vegetabilsk garvede Premium-skind.
Garveriet arbejder udelukkende med svenske skind og udelukkende med skind, som er et biprodukt fra kødproduktion.

Karina forklarer i bookazinet:
“Der er flere muligheder, når man vil overtrække en kerne med skind eller læder. Man kan vikle, man kan arbejde med et fast stykke, som sys sammen, eller man kan flette.
Teknikkerne er gamle, jeg har ikke kunnet finde tilbage til deres oprindelse. Jeg har spurgt hos mine svenske kolleger, teknikkerne er langt mere udbredte i Sverige. De peger på blandt andet at have set læderbeviklede karethåndtag, men kan ikke datere oprindelsen. I nyere tid ser man sådanne gelændere i nyklassicistiske bygninger som Gunnar Asplunds Stockholms Stadsbibliotek fra 1928.”

Hun viser mig, hvordan hun forbereder et viklet gelænder.
Karina forklarer, mens hun skærer strimler: “Når man skærer strimler til at bevikle gelændere eller håndlister, skal man kende de nøjagtige mål på det, man skal overtrække, da målet afgør, hvor brede strimlerne skal være. For den utrænede findes generelle formler at læne sig op ad. Jeg har udviklet mine egne retningslinjer for, hvor brede strimlerne skal være, for at resultatet bliver smukkest.
Herefter ‘skærfer’ jeg kanterne. At skærfe betyder at høvle lidt af tykkelsen på skindet eller læderet, dette gøres i hånden eller på en skærfe-maskine. Det er skærfningen, som afgør, hvor markant linjen rundt på gelænderet ser ud.”

Mød Karina og læs om hendes forskellige gøremål og produkter i HÅNDVÆRK bookazine no. 7
Køb bookazinet i din kiosk, boghandel, museums -eller designbutik eller her online