FOREST BATHING
A few days after my second visit to designer Bess Kristoffersen, in her studio in Dyrehavehuset (the Deer Park House) near Tystrup Lake, she wrote to me, ‘Would you like to visit again and take part in a forest bath?’
From bookazine 11
Buy the bookazine here
Bess Kristoffersen, born 1955 (below)
1984 textile designer specializing in weaving from the School of Arts and Crafts in Copenhagen (now: the Royal Danish Academy)
1984 graduated from the Institute of Precious Metals (the programme no longer exists)
2021 certified Nordic Forest Bathing Guide
Has worked with clients in Denmark and abroad, including Kvadrat, Ebeltoft, DK
Georg Jensen Damask, Kolding, DK
Bang & Olufsen, Struer, DK
Designmuseum Danmark, Copenhagen, DK
Forms+Surfaces, Santa Barbara, CA, USA
As part of her artistic practice, she has taken part in numerous exhibitions. In 2019, she was awarded the Biennale Prize at the Danish Biennale for Craft and Design jointly with Pernille Mouritzen and Katrine Borup.
While mindfulness is about calming the mind by focusing inwardly, forest bathing, briefly put, is about creating calm by focusing outwardly – on the forest.
The method has roots in the Japanese forest bathing practice, shinrin-yoku.
In Japan, Associate Professor, Dr Qing Li has documented how being in a forest, among other effects, can lower our level of the stress hormone cortisol and impact the parasympathetic nervous system.
In recent years, forest bathing and other types of nature therapy have spread from Japan to the rest of the world. Practices vary from country to country and from one forest bathing guide to another, just as it varies whether nature experiences are recognized as a therapy form and may be prescribed by medical professionals.
Two months later, on a Sunday in April, I find myself in front of Dyrehavehuset alongside the other forest bathers. I have left my smartphone and watch in the car. As Bess hands out waterproof seat cushions, she speaks softly and reminds us not to talk during the experience. Even if we see something truly amazing, we are to keep the experience to ourselves, because the others might be in the middle of experiencing something else entirely. Two and a half hours of communing with nature await.
Occasionally, Bess provides guidance – not to what we should experience but to how we can create the right conditions for experiencing.
In the silence, the forest smells different from step to step, and it is easy to notice that the black beetles have blue legs and see the slugs slithering out from their hiding places. I see and sense spruce tips, pinecones, bark, moss, mushrooms, primrose, anemone, buttercup, violet and woodruff and hear the bees buzzing in the cherry tree and the soothing murmur of the brook.
The view from the forest over the water resembles a Golden Age painting – and then again, not.
The lake, which overflowed its banks this winter, has retreated, taking all the debris from the forest floor with it. The roots of the trees are exposed. I am reminded of the old, ravaged, tired human bodies I recently saw in a hospital, where the lack of privacy walls or curtains defied all modesty.
We pause, each one leaning our back against a tree, enjoying the sunshine. Although we maintain a respectful distance to each other, our silent community is intimate – more intimate than if we were talking.
On a couple of occasions, Bess reads a poem to the group.
Suddenly, the time is up, and we are back where we started, in Thuja Grove – called Petite Jura in honour of the land-owner’s Swiss ancestors, Bess explains.
She serves green tea brewed on the spot, reads one more poem and wraps up the experience by asking if anyone wants to say a few words about the experience.
The word ‘presence’ comes up more than once.
Before driving back to the city, I make a third visit to Dyrehavehuset. Bess has hung her contribution to this year’s Spring Celebration.
On my way home, once I am a little distance from the house, I pull over, lie down and take some photos through the crisp green foliage.
Chronological
It all began when I was invited to attend a midsummer celebration in Dyrehavehuset in 2020.
About this and about Bess and her career as a designer in bookazine 11 which can be purchased here
Nogle dage efter, jeg besøgte Bess Kristoffersen, som er uddannet designer, anden gang i hendes atelier i Dyrehavehuset ved Tystrup Sø, skrev hun, “har du lyst til at komme tilbage og være med til skovbad?”
Hvor mindfulness går ud på at berolige sindet ved at vende opmærksomheden indad, går skovbadning kort fortalt ud på at skabe ro ved at vende opmærksomheden udad – mod skoven.
Metoden har rødder i det japanske skovbad shinrin-yoku.
Den japanske universitetslektor dr. Qing Li har i sin forskning dokumenteret, hvordan ophold i skoven blandt andet kan sænke menneskers niveau af stresshormonet kortisol og påvirke det parasympatiske nervesystem.
Skovbadning og andre former for naturterapi har over de senere år bredt sig fra Japan til resten af verden, hvor praksis varierer fra land til land og fra skovbadsguide til skovbadsguide, ligesom det varierer, hvorvidt ophold i naturen er anerkendt som terapiform og kan udskrives på recept.
En aprilsøndag to måneder senere mødes jeg med de andre skovbadere foran Dyrehavehuset. Mobiltelefon og ur er efterladt i bilen. Bess udleverer vandtætte siddepuder, hun taler lavmælt og forklarer, at vi ikke må tale sammen undervejs. Selv hvis vi ser noget virkelig overraskende, skal vi holde oplevelsen for os selv, de andre kan jo være i gang med at opleve noget helt andet.
Foran os ligger to en halv times samvær med naturen.
Et antal gange undervejs guider Bess, ikke til hvad vi skal opleve, men til hvordan man kan skabe forudsætningen for at opleve.
I stilheden dufter skoven forskelligt fra skridt til skridt, og det er let at få øje på, at de sorte biller har blå ben, at skovsneglene smyger sig frem fra deres skjul. Jeg ser og mærker granskud, kogler, bark, mos, svampe, kodriver, anemone, smørblomst, viol og skovmærke og hører de summende bier i kirsebærtræet og den vederkvægende rislen i bækken.
Udsigten fra skoven over vandet ligner et guldaldermaleri, og dog.
Søen, som i den forgangne vinter har været langt over sine bredder, har trukket sig tilbage. Med sig har den taget alt løst materiale fra skovbunden. Træernes rødder ligger blottede hen. Jeg kommer til at tænke på de gamle afpillede, trætte kroppe jeg for nylig så på et hospital, hvor manglende afskærmning trodsede al blufærdighed.
Vi pauser med ryggen op ad et træ og får fregner på næsen. Selvom vi holder behørig afstand til hinanden, er det ordløse fællesskab intimt, mere intimt end hvis vi havde talt sammen.
Et par gange undervejs læser Bess et digt op.
Pludselig er tiden gået, og vi er tilbage, hvor vi begyndte i Tujalunden kaldet “Petite Jura”, navnet for at ære godsejerens schweiziske aner, forklarer Bess.
Hun serverer grøn te brygget på stedet og læser yderligere et digt og afrunder med at spørge, om nogen af de deltagende vil sige et ord eller to om den oplevelse, vi har haft.
Ordet nærvær er gennemgående.
Inden jeg kører tilbage til byen, er jeg tredje gang i Dyrehavehuset. Bess har hængt sit bidrag til dette års løvsspringsfejring op.
Da vi har hilst af, og jeg er kommet lidt væk fra huset, standser jeg bilen, lægger jeg mig ned og fotograferer op gennem alt det lysegrønne.
Kronologisk
Det begyndte med, at jeg blev inviteret til midsommerfejring i Dyrehavehuset i 2020
Om den begivenhed og om Bess Christoffersens karriere som designer i bookazine 12, som kan købes her
Related stories
Fiskars since 1649
launch Stockholm
TEXTILE
STILLEBEN (kitchen)