Sneak peek
HÅNDVÆRK bookazine no. 10, which is dedicated to art, includes a feature on sculptor Martine Myrup, who exhibits at Øregaard Muserum in Hellerup
from 8 February 2024 to 25 August 2024.
While we wait for the new issue, here are some photos from the exhibition as well as the closing article in bookazine no. 10, a conversation with
Museum Director Sidsel Maria Søndergaard.
February 2024
Preorder HÅNDVÆRK bookazine no 10 here
ART HISTORY
Øregaard was built in 1806–08 as a country seat to merchant and ship owner Johannes Søbøtker (1777–1854) and his family. Johannes Søbøtker was fourth generation in a family of plantation owners and civil servants in the Danish West Indies.
Later, the property changed hands to other private owners, until 1921, when it was transformed into a museum.
Øregaard Museum is an independent institution that receives an annual subsidy from Gentofte Municipality.
For the past 17 years, Museum Director, MA Sidsel Maria Søndergaard has been both administrative and artistic director of the place.
Øregaard Museum’s collection contains Danish art from two centuries, 1750– 1950, as well as furniture, silver and porcelain from around 1800, when the building was constructed. Uniquely, everything, in one way or another, has a relationship to the area north of Copenhagen where the museum is located.
The building, which underwent extensive renovation in 2008–10 that restored its original classicist expression, is in itself a work of art.
Some of its previous exhibitions:
2023 L.A. Ring, Årstiderne (L. A. Ring, Seasons)
2022 De 4 – Modernismens mænd (The 4 – Modernist Men),
featuring Axel Salto, Vilhelm Lundstrøm, Karl Larsen and Svend Johansen
2021 Vilhelm Bjerke Petersen – Alt er et tegn (Everything Is a Sign)
2020 Simply Danish – Danske Sølvsmykker fra det 20. århundrede
(Danish Silver Jewellery from the 20th Century) 2019 Astrid Holm & Co
2016 Meret Oppenheim – Beyond the Fur Cup
2012 Man Ray – Syn og tanke (Vision and Thought)
While Martine packs up her animals to take them back to her workshop, Sidsel Maria Søndergaard tells me about the idea behind inviting contemporary art, and in particular Martine Myrup, into the museum:
‘I want the museum to have the same pulse as our time. That can take many different forms. One way to achieve that is by exhibiting older artists whose art resonates with contemporary visitors. By inviting Martine Myrup in, we gain a strong, independent artistic voice as a co-creator of an exhibition that also includes works from our permanent collection. Martine is an amazing sculptor, and there is a form of resonance between what she represents and what we represent. Her sensibility to tactile qualities and her colour scale suit the museum, and her work has an inherent quality of sincerity that I think will be interesting to display here.’
‘The exhibition will have several different tracks. It can be understood primarily as a presentation of her works, and it can be understood in light of the older art from our collection.
We hope to create a flow, a story from some sort of start to some sort of end.’
‘Currently, I am very interested in the concept of memories and the friendship cult that existed in the 19th century, with confidentiality, sincerity and the notion of kindred spirits as key elements. This culture involved various types of objects, such as memory rings and friendship gifts, which are the historical terms for the design objects in question.
Our collection contains beautiful examples of these types of objects, which we plan to show in connection with the visual art and Martine’s sculptures.
In addition to our paintings, we have an excellent collection of design objects from the time when the house was built. Objects that represent the lifestyle and the economic level that the house also represents. We also have a small collection of textiles.’
‘Martine’s works will incorporate textiles from some of the historical eras that the collection represents. It will be interesting to see what new layers of understanding it can add.’
‘The exhibition is going to be a joint project. I know our comprehensive collection inside out; it can be quite daunting for an outsider to grapple with. I showed Martine some of the artworks and objects, and she selected some pieces that speak to her. During the installation process, which will last a few weeks, we have the time to try out different options.’
‘The project has one more dimension that is very important to the museum, which has a general focus on aspects that have been forgotten, overlooked or marginalized. Through her practice, Martine occupies an independent position on the art scene, but the work of women artists – in particular women artists who work in the medium of textile – is often viewed as needlework or crafts. Sometimes, the method and materials seem to stand in the way of the public’s recognition of the art. We hope that this exhibition can expand people’s horizons, in this regard too.’
As I understand the introduction on the website, this is the first in a series of exhibitions that bring the collection into dialogue with a contemporary artist? ‘That is correct, and it’s something we are looking forward to. It is a way for us to take a step away from our own habits, relinquish control, to some extent, and to be challenged by outside perspectives.’
Mens vi venter på bookazine 10, med temaet kunst, som blandt andet portrætterer billedhugger Martine Myrup – hun udstiller 8. februar 2024 – 25. august 2024 på Øregaard Museum i Hellerup – får du her billeder fra udstillingen fotograferet med mobiltelefon på åbningsdagen, foruden den afsluttede artikel i bookazine 10, som er en samtale med museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.
KUNSTHISTORIE
Øregaard blev opført i 1806-08 som landsted for grosserer og skibsreder Johannes Søbøtker (1777-1854) og hans familie.
Johannes Søbøtker var fjerde generation i en slægt af plantageejere og embedsmænd på de dansk-vestindiske øer.
Siden fulgte andre private ejere, indtil ejendommen i 1921 blev omdannet til museum.
Øregaard Museum er en selvejende institution, der modtager et årligt driftstilskud fra Gentofte Kommune.
Museumsdirektør mag.art. Sidsel Maria Søndergaard er både administrativ og kunstnerisk leder af stedet og har været det i 17 år.
Øregaard Museums samling rummer 200 års dansk kunst fra 1750-1950 samt møbler, sølv og porcelæn fra tiden omkring 1800, hvor huset blev opført. Det særlige er, at det hele, på en eller anden måde, har forbindelse til museets område nord for hovedstaden.
Bygningen, som i 2008-2010 blev gennemgribende renoveret, fik i den forbindelse genskabt sit oprindelige klassicistiske udtryk og er i sig selv et kunstværk.
Af tidligere udstillinger kan blandt andre nævnes:
2023 L.A. Ring, Årstiderne
2022 De 4 – Modernismens mænd med Axel Salto, Vilhelm Lundstrøm, Karl Larsen og Svend Johansen
2021 Vilhelm Bjerke Petersen – Alt er et tegn
2020 Simply Danish – Danske Sølvsmykker fra det 20. århundrede
2019 Astrid Holm & Co
2016 Meret Oppenheim – Beyond the Fur Cup
2012 Man Ray – Syn og tanke
Mens Martine pakker dyrene sammen, så de kan komme tilbage til hendes værksted, fortæller Sidsel Maria Søndergaard om ideen bag at invitere samtidskunsten, og i særdeleshed Martine Myrup, ind på museet:
“Det handler for mig om, at museet gerne skal være i en form for fælles pulsslag med tiden. Det kan man være på mange måder. Det er man, når man udstiller ældre kunstnere, hvis kunst vækker genklang i en nutidig gæst. Når vi inviterer Martine Myrup ind, så er det for at få en stærk, selvstændig kunstnerisk stemme som medskaber på en udstilling, hvor vi også viser værker fra samlingen.
Martine er en fantastisk billedhugger, og der er en form for samklang mellem det, hun står for, og det, vi står for. Hendes sensibilitet over for det taktile og hendes farveskala klæder museet, og hun har en inderlighed i sit arbejde, som jeg tror kan være spændende at folde ud her.”
“Udstillingen kommer til at have flere spor. Den vil både kunne læses primært som en præsentation af hendes værker og læses sammen med den ældre kunst fra samlingen.
Vi ønsker at skabe et flow, en fortælling fra en eller anden start til en eller anden slutning.”
“Jeg er for tiden meget optaget af begrebet minder og den venskabskult, der var i 1800-tallet, hvor fortrolighed, inderlighed og sjælefællesskab var bærende elementer. Der var forskellige typer af genstande knyttet til denne kultur, for eksempel minderinge og venskabsgaver, som er den kulturhistoriske benævnelse for de designobjekter, der er tale om.
Vi har fine eksempler på sådanne genstande i vores samling. Tanken er blandt andet at vise dem i samspil med billedkunsten og Martines skulpturer. Vi har i det hele taget, ud over malerisamlingen, en meget fin samling designobjekter fra husets tid. Genstande, som repræsenterer den levevis og det økonomiske niveau, som huset også er en del af. Vi har også lidt tekstil.”
“Martine kommer i sine værker blandt andet til at benytte tekstiler fra nogle af de historiske epoker, samlingen repræsenterer. Det bliver spændende at se, hvilke forståelseslag det tilfører.”
“Udstillingen kommer vi til at skabe i fællesskab. Jeg kender vores omfattende samling ud og ind, den er en kæmpe mundfuld for udenforstående at forholde sig til. Jeg har vist nogle af værkerne og genstandene til Martine, og hun har udvalgt noget, som særligt taler til hende.
Under den installatoriske proces, som kommer til at vare nogle uger, er der tid til, at vi prøver forskellige muligheder af.”
“Der er yderligere en dimension ved projektet, som betyder meget for museet, hvor vi løbende har fokus på det glemte og oversete eller marginaliserede.
Med sin praksis har Martine en selvstændig position på kunstscenen, men kvindelige kunstnere – i særdeleshed dem, som udtrykker sig i tekstil, mødes ofte af ideen om, at de laver håndarbejde eller kunsthåndværk. Det er, som om teknikken og materialet for nogen kan stå i vejen for erkendelsen af kunsten. Vi håber, at udstillingen kan udvide folks horisont, også på det punkt.”
Som jeg læser hjemmesiden, er dette den første i en række af flere udstillinger, hvor samlingen bringes i dialog med en samtidskunstner?
“Det er korrekt, og vi glæder os. Det er en måde at tage et skridt væk fra vores egne vaner, slippe kontrollen lidt og lade os udfordre af andre blikke.”
Related stories
Fiskars since 1649
WEAVING
DRIFTSKONTORET
