Burrata
In an industrial building in Ishøj, south of Copenhagen,
I find La Treccia, Denmark’s only producer of fresh-made burrata. I am visiting to see where and how the creamy cheese is made.
February 2026
La Treccia ApS was founded in 2014 by the Italian Oscar Ferraro. I first heard about the company in 2017, when I was working on a cookbook together with Katrine Klinken.
La Treccia makes mozzarella, burrata, ricotta, mascarpone and a stringy cheese called stracciatella from organic Danish Jersey milk. The products are distributed through Salling Group, Aarstiderne, restaurants and specialty shops. I buy their burrata from Omegn og Venner at the Copenhagen Market Halls.
Burrata consists of a thin mozzarella casing around a soft centre of stracciatella. It is eaten fresh, and the taste is mild and slightly sweet.
In the hallway, I am greeted by Mariana Ferraro, Oscar’s wife, who works in the company. She makes sure I am dressed in appropriate protective attire for hygienic reasons before we enter the production hall. It is 10 in the morning on a Thursday, everyone has been busy since 5, and both production and packaging are abuzz with activity.
Oscar welcomes me and gives me a tour. We begin at milk reception, where Mejeriet Thise nightly delivers 5,000 litres of organic Jersey milk. From here, we proceed to the tanks where the milk is heated and continue past the many processing stations before we get to a custom-designed machine: La Treccia’s own burrata machine.
‘I am a chef. We came to Denmark in 2008, and two years later, I opened a restaurant in Elsinore,’ Oscar explains while we walk. ‘In my work, I missed the cheeses I know from back home. I could import cheese from Italy, but the distance – and thus the time it spends in transit – has a negative effect on the quality.’
This gave him the idea of starting up a cheese production; initially at a fairly small facility in Rødovre and intended strictly for the restaurant’s own use. However, word of fresh-made cheeses based on Danish organic milk travelled fast and sparked external demand. Since then, the company has been growing steadily. Five years ago, La Treccia moved to Ishøj. In addition to Oscar and Mariana, it now has a staff of 10, many of them related to each other.
‘Denmark has high-quality foodstuffs, and the level has only improved since we first came here,’ says Oscar.
I comment that, at least, it is possible to find quality products.
He nods, adding, ‘A mid-scale restaurant in Copenhagen is far above the level of a high-end-restaurant in Italy.’
Initially, all La Treccia’s burratas were individually shaped by hand. There was no machine – whether in Italy or Denmark – that could perform that function. In collaboration with an Italian engineer, Oscar has now developed a machine that eases the work and makes the process less physically demanding, although it still includes a fair amount of manual work.
Oscar demonstrates how a small elastic curd ball is stretched, filled with creamy stracciatella and then sealed like a bag. Mariana shows me a tub full of fresh, shiny burratas.
Has the company reached the right size now?
Oscar smiles. ‘I wouldn’t mind if it doubled in size. That will happen naturally. Demand keeps growing.’
And what about quality – will you able to maintain it as you move forwards?
He replies, ‘I didn’t build my own company in order to compromise. I am here to make the best cheese I can possibly imagine.’
Before I leave, he shows me a photo on his phone: a pizza. The first trial run. The plan is to add a pizza bakery and a production of pizza dough.
While he packs up some products for me, we agree I will come back for a return visit when the new production is up and running.
I en industribygning i Ishøj, syd for København, ligger La Treccia – Danmarks eneste producent af frisklavet burrata. Jeg er taget på besøg for at se, hvor og hvordan den cremede ost bliver til.
La Treccia ApS blev etableret i 2014 af italieneren Oscar Ferraro. Jeg hørte første gang om virksomheden, da jeg i 2017 arbejdede på en kogebog med Katrine Klinken.
La Treccia producerer mozzarella, burrata, stracciatella, ricotta og mascarpone af økologisk dansk jerseymælk. Produkterne distribueres gennem Salling Group, Aarstiderne, restauranter og specialbutikker. Selv plejer jeg at købe deres burrata hos Omegn og Venner i Torvehallerne.
Burrata består af en tynd skal af mozzarella, der omslutter en blød, cremet kerne af fløde og strimlet ost – stracciatella. Den spises frisk, og smagen er mild og let sød.
I entreen møder jeg Mariana Ferraro, Oscars hustru og medarbejder i virksomheden. Hun klæder mig på efter gældende hygiejnestandard, inden vi går ind i produktionen. Klokken er 10 torsdag formiddag; alle har været i gang siden klokken fem, og både produktion og pakkeri summer af aktivitet.
Oscar tager imod og viser rundt. Vi begynder i modtagelsen, hvor Mejeriet Thise hver nat leverer 5.000 liter økologisk jerseymælk. Herfra går turen videre til tankene, hvor mælken opvarmes, og forbi de mange processer, der til sidst munder ud i en specialudviklet maskine: La Treccias egen burratamaskine.
”Jeg er kok. Vi kom til Danmark i 2008, og to år senere åbnede jeg restaurant i Helsingør,” fortæller Oscar, mens vi går. ”I mit arbejde savnede jeg de oste, jeg kendte hjemmefra. Jeg kunne importere dem fra Italien, men afstanden – og den tid ostene er undervejs – forringer kvaliteten.”
Savnet førte til ideen om at fremstille ostene selv. Den første produktion foregik i små lokaler i Rødovre og var egentlig kun tænkt til eget forbrug. Men rygtet om frisklavede oste på dansk økologisk mælk bredte sig hurtigt, og efterspørgslen fulgte med. Siden er virksomheden vokset støt. For fem år siden flyttede La Treccia til Ishøj og beskæftiger nu, ud over Oscar og Mariana, ti medarbejdere – mange af dem i familie med hinanden.
”Råvareniveauet i Danmark er højt – og er kun blevet bedre og bedre i de år vi har boet her,” siger Oscar.
Jeg bemærker, at det i hvert fald er muligt at skaffe gode råvarer.
Han nikker og tilføjer: ”En mellemklasserestaurant i København ligger langt over niveauet på en high-end-restaurant i Italien.”
Da La Treccia begyndte, blev hver eneste burrata formet i hånden. Der fandtes ingen maskine – hverken i Italien eller Danmark – der kunne hjælpe. I dag har Oscar, i samarbejde med en italiensk ingeniør, udviklet en maskine, der letter arbejdet og gør processen mindre fysisk krævende. Men den inkluderer stadig en del håndarbejde.
Oscar demonstrerer, hvordan en lille kugle elastisk ostemasse strækkes ud, fyldes med den cremede stracciatella og lukkes som en pose. Mariana viser et kar fyldt med skinnende, helt friske burrataer.
Har virksomheden nu den størrelse, han ønsker?
Oscar smiler. ”Den må gerne vokse til det dobbelte. Det kommer helt naturligt. Efterspørgslen stiger hele tiden.”
Og kvaliteten – kan du opretholde den i farten?
Han svarer ”Jeg har ikke bygget min egen virksomhed for at gå på kompromis. Jeg er her for at lave den bedste ost, jeg overhovedet kan forestille mig.”
Inden jeg går, viser han et foto på sin telefon: en pizza. Første testbagning. Planen er at udvide med et pizzabageri og en produktion af pizzadej.
Mens han pakker produkter til mig, aftaler vi, at jeg vender tilbage, når den nye satsning står klar.
Related stories
Let me introduce
