A melting pot
From HÅNDVÆRK bookazine no. 12
visit the online kiosk here
At the very edge of the Refshaleøen island, right on the water, like a full stop after a long line of creative and innovative companies and cultural institutions, lies the colourful shipping container colony ‘Reffen’, the largest street-food market in Northern Europe. In peak season, 35 stalls serve food from every corner of the world. At the market, you can also get a tattoo and shop for vintage fashion.
In the middle of this melting pot, Jette Noa Liv Bøge and Sally Xenia Christensen have set up a glassworks and shop called BLÆS (Blow).
On the shortest day of the year, as Reffen is marking the end of the first year when it was open during December and, not least, one of the last days before the glass kiln is closed for a months-long break as Sally and Jette prepare for the next season, I have been allowed to be a fly on the wall while they work.
Like everything else at Reffen, the workshop is constructed from old shipping containers, but it is cosy and warm. The glass kiln is 1,150° Celsius, and the annealing kiln, where the finished pieces stay for about 24 hours, until they are ready to move to room temperature, is 515° C.
Why work with glass? I ask, as my eye sweeps the room, taking in glass in many variants and colours and two distinct styles.
‘We often say that glass is an addictive drug,’ says Sally. ‘The material requires your complete attention, it’s a little dangerous, and you have to be quick.’
BLÆS established their workshop at Reffen when the market opened in 2018.
Before then, they had both worked with glass for many years.
Sally learned the trade at the glassworks Bærums Verk in Norway before earning her 2001 BA of Arts in three-dimensional design from UCA Farnham (University for the Creative Arts).
During her studies, she assisted several glassblowers in London, where she lived. She met Jette at one of these places, LA Studios in Camberwell.
Jette encountered glass at the folk high school Engelsholm Højskole, where she practised for eight months. After this experience, she worked as an assistant in two different studios in London, until 2001, when she went to Kosta in Sweden, where she spent three years training as a glassblower. After graduating from the Kosta Boda Glassblowing School, she had her own studio in Hobro for a year, before she gave it up and went back to assisting glassblowers, this time in Denmark, Iceland and the United States.
When she was tired of working as an assistant, she took a job in a kindergarten, had children of her
Does this particular location make a difference to you? I ask.
‘Of course, we can’t know what it would be like to be somewhere else,’ says Sally. ‘What is unique about this place is both the seasonal cycle, with the quiet winter months, and the variation over the course of the day. In summer, many interesting people come here from all over the world.
We never know ahead of time what our days will be like; occasionally, things work out as planned, but usually, something unexpected happens.’
Your expressions are very different. Yours, Jette, is closer to traditional studio glass?
‘My training focused on production, unlike Sally, who trained as a designer,’ says Jette. Sally adds, ‘Our differences add a wider range to our selection, and, as Jette says, it reflects our different backgrounds.
We do have some joint projects – the glass and jug for TYBO Art & Craft is one. We make their products from excess glass from our individual productions. We collect broken glass from our production and melt a whole pot. Prior to that, we have scheduled a period of a couple of weeks when we only work in recycled glass.
We also made glasses and lamps for Reffen and lamps for Q8 in recycled glass.
At the other end of the spectrum, we have delivered glassware for some of the servings at our local Michelin restaurant Alchemist.
Mostly, we each do our own lines, we are so busy that we rarely have the time to assist each other, so we have our assistants help us out.’
Jette points towards the shelves and explains that their selection is designed to offer both large unique pieces and smaller pieces that tourists, who often travel with carry-on luggage only, can take home.
Sally comments that she finds it important not to have an exclusively commercial focus. She wants to make things she is passionate about, especially conceptual art and the integration of digital tools, including 3D programs, CNC, 3D printing and waterjet cutting.
Her design expression is organic with imprints of natural elements. Her collection STONE is blown into moulds that have the imprint of natural stones.
Jette, much of your range is in coloured glass. Do you make a whole pot of coloured glass, the way you do a pot of recycled glass, so that you spend several days blowing green or pink, for example?
‘I would love to have an entire pot of pink, but that’s not how it works here. We buy coloured glass in bars.’ She points to a shelf where red, yell, green, purple and blue bars are lined up. ‘I find it difficult to limit myself, so I can easily do 10 different colours in a single day.
To blow a piece, you knock off a small piece; a glass uses an amount about the size of a coin. Then you heat up that piece in the annealing kiln and put it on the pipe. We cover the coloured glass in clear glass from the pot in the kiln, so that the colour lies under the clear glass.’
You blow your individual collections, but do you share the company?
‘Yes,’ Sally replies. Jette adds, ‘Otherwise, we would be competitors.’
After a brief pause, before she begins to blow a green ‘deco disc’, her signature piece:
‘This way of working is like a dream.’ She points out that operating a glassworks takes a lot more than the ability to blow glass, and if they were not able to share the practical work of managing kilns and equipment, administrative tasks and the activities related to sales and marketing, she cannot imagine how it would be possible. It also would not work without assistants. They both need assistants for glassblowing, and during the peak season, the shop is open every day from noon to 6 in the evening, and that also requires extra hands.
In addition to glassmaking, BLÆS holds courses of varying duration, where anyone who is interested can try their hand at this seductive material, perhaps for the first time.
Længst ude på Refshaleøen, i vandkanten, som et punktum på en lang linje af kreative og innovative virksomheder og kulturinstitutioner ligger den farverige containerkoloni Reffen, det største streetfood-marked i Nordeuropa. I højsæsonen serveres mad fra 35 madboder og alle verdenshjørner. Desuden kan man blandt andet blive tatoveret og købe vintagetøj.
Midt i denne smeltedigel har Jette Noa Liv Bøge og Sally Xenia Christensen etableret glashytte og butik under navnet BLÆS.
På årets korteste dag, under afslutningen på Reffens første år med decemberåbent, og ikke mindst en af de sidste dage, inden glasovnen slukkes for at holde pause nogle måneder, mens Sally og Jette forbereder sig på den kommende sæson, har jeg fået lov til at være flue på væggen, mens de arbejder.
Der er vidunderligt varmt i rummet, der ligesom alt andet på Reffen er bygget af gamle containere. Temperaturen i glasovnen 1150°, og afspændingsovnen, hvor de færdigblæste glas skal stå et døgns tid, inden de er klar til at komme ud i rumtemperatur, er 515°.
Hvorfor arbejde med glas? spørger jeg åbent, mens mine øjne vandrer og ser på glas i mange variationer og farver og i to stilmæssige retninger.
“Vi plejer vist at sige, at glas er et drug, man bliver afhængig af”, svarer Sally, “materialet kræver ens absolutte tilstedeværelse, det er lidt farligt, og man skal være hurtig.”
BLÆS etablerede sig på Reffen, samtidig med at markedet åbnede i 2018.
Inden da havde de begge arbejdet med glas længe.
Sally er først uddannet i håndværket på Bærums Verk i Norge, dernæst i 2001 BA of Arts, 3-dimensional design fra UCA Farnham (University for the Creative Arts).
Under uddannelsen assisterede hun flere glaspustere i London, hvor hun boede. Det var hos en af dem, LA Studios i Camberwell, at hun og Jette mødtes.
Jette stiftede bekendtskab med glasset på Engelsholm Højskole, hvor hun øvede sig i otte måneder. Dernæst assisterede hun på to forskellige værksteder i London, inden hun i 2001 tog til Kosta i Sverige og over tre år uddannede sig til glaspuster. Nyuddannet fra Kosta Boda Glassblowing School havde hun eget værksted i Hobro i et år, hvorefter hun assisterede glaspustere i Danmark, Island og USA.
Da hun blev træt af at assistere, blev hun pædagogmedhjælper, fik børn – og savnede glasset.
Sally, som var tilbage i København, blev i 2012 cand.design med speciale i produktdesign fra Designskolen i København (nu Det Kongelige Akademi – Design) og assisterede glaspustere i Københavnsområdet, samtidig med at hun arbejdede på egne produkter fra værkstedsfællesskabet Luftkraft på Islands Brygge.
Betyder det noget, at virksomheden ligger netop her? spørger jeg.
“Vi kan jo ikke vide, hvordan det ville være at ligge et andet sted”, svarer Sally, “det særlige her er dels årsrytmen med de stille vintermåneder, dels døgnrytmen; i sommermånederne kommer her mange interessante mennesker fra hele verden.
Vi ved aldrig på forhånd, hvordan vores dage ser ud; en sjælden gang går det, som vi har planlagt, oftest hænder noget uforudset.”
Jeres udtryk er vidt forskellige. Dit, Jette, læner sig op ad traditionelt studioglas?
“Jeg er uddannet til produktion og ikke som Sally til at designe”, svarer Jette, og Sally istemmer, “vores forskellighed giver en bredde i sortimentet, og som Jette siger, afspejler det vores forskellige baggrunde.
Vi har nogle projekter, vi laver i fællesskab – glasset og kanden til TYBO Art & Craft er et af dem. Deres produkter fremstiller vi af overskudsglas fra vores egne produktioner. Vi samler skår fra produktionen og smelter en hel pot, forinden har vi planlagt i en periode på nogle uger, hvor vi udelukkende blæser i genanvendt glas.
Vi har også fremstillet glas og lamper til Reffen og lamper til Q8 i genbrugsglas.
I den anden ende af spektret har vi i fællesskab forsynet vores lokale Michelin-restaurant Alchemist med glas til nogle af deres serveringer.
Overvejende blæser vi hver vores linjer; vi har så travlt, at vi sjældent har tid til at assistere hinanden og får derfor hjælp til det af vores assistenter.”
Jette peger i retning af hylderne og forklarer, at de i deres sortiment tager højde for, at der skal være et udvalg af både større unikaværker og mindre ting, som turister, der ofte kun har håndbagage, kan bringe med sig hjem.
Til det siger Sally, at for hende er det vigtigt ikke udelukkende at tænke kommercielt, hun vil lave det, hun brænder for, og det er i høj grad det konceptuelle og at integrere digitale værktøjer, inklusive 3D-programmer, CNC-fræsning, 3D-print og vandskæring i formgivningen af glasset.
Hendes formsprog er organisk og har aftryk af naturelementer. Hendes kollektion ‘STONE’ blæser hun ned i former, hvor sten fra naturen sætter aftryk.
Navnlig du, Jette, blæser i farvet glas. Er det en potte med farvet glas på samme måde, som når I laver en potte med genbrugsglas, og så skal der blæses grøn eller rosa i mange dage?
“Jeg ville elske en hel pot rosa, men sådan foregår det ikke her. Vi køber farvet glas ind i stænger; hun peger på en hylde, hvor rød, gul, grøn, lilla og blå ligger linet op. Jeg har vanskeligt ved at begrænse mig og kan sagtens blæse i 10 forskellige farver på en dag.
Når man skal blæse, slår man et lille stykke af; der går svarende til en mønt til et glas. Det stykke varmes op i afspændingsovnen og sættes derefter på piben, og uden om det farvede henter vi klart glas i potten i glasovnen, så farven ligger inden under det klare.”
I blæser hver jeres kollektioner, men er virksomheden fælles?
“Ja”, svarer Sally, og Jette tager over, “ellers ville vi jo være konkurrenter.”
Og lidt efter, inden hun går i gang med at blæse en grøn ‘deco disc’, hendes signatur-item:
“Det her er et drømmearbejdsliv”. Hun pointerer, at det at drive en glashytte kræver meget andet, end at man kan puste glas, og hvis ikke de var to til at dele de praktiske opgaver med ovne og udstyr, de administrative opgaver og de opgaver, som er knyttet til salg og markedsføring, så kan hun ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Det ville heller ikke gå uden assistenter; dels har de hver især behov for assistenter, når de blæser, dels holder butikken i højsæsonen åbent alle dage i ugen fra 12 til 18, og det kræver ekstra mandskab.
Foruden glas udbyder BLÆS kurser af varierende længde, hvor interesserede kan gøre deres egne, måske første, erfaringer med det forførende materiale.
Related stories
THE CLUB
Student and master
Lunch continued
