GGUULLDD (GGOOLLDD)
She has done it again – Anne Fabricius Møller, who is behind Udstillingssted for Tekstil (Exhibition Venue for Textile) in Møntergade 6, Copenhagen: with a focus on gold thread, she has woven the most exquisite exhibition, titled ‘Tekstiler i gguulldd’ (Textiles in ggoolldd).
Udstillingssted for Tekstil
Møntergade 6
Copenhagen
The exhibition is open March 10 – April 17
March 2021
The exhibition, which features works by embroiderers, textile artists, a researcher and a goldsmith, presents a mixture of samples, studies and finished pieces. ‘Not a single piece is new,’ she tells me when I stop by, but then she corrects herself, because her own piece, ‘Gul uld – go old’ (Yellow wool – go old), which consists of different types of wool and dyed, used underwear, is in fact so new that it’s not quite finished yet.
All the exhibits are beautiful, each in its own way. Gold has an inherent power of fascination, and all the pieces are more or less meticulous in their execution – in most cases, more. Lizzi Damgaard’s goldwork in particular is fascinating to see up close. She is an embroideress at Selskabet for Kirkelig Kunst (Society for Ecclesiastical Art) and presents both a practice piece and a lizard embroidered in gold thread on silk as well as samples for the chasuble for the Church of Our Saviour and a draft sample for a chasuble for the Jesus Church in Valby, both designed by Rikke Salto. The latter chasuble in particular makes me curious for a closer look. (If you are not familiar with the Jesus Church in Valby, designed by architect Vilhelm Dahlerup and commissioned by Carl Jacobsen, the founder of the Carlsberg Brewery, it is well worth a visit, both for its architecture and for a look at the chasuble).
Less meticulous but no less beautiful is Anette Bendixen’s ´Queen Victoria´.
The rug is ‘painted’ with ‘broad brush strokes’ in a sort of darning technique of her own creation; absolutely beautiful and quite unlike anything I have ever seen.
The pièce de résistance in the exhibition is Grethe Wittrock’s ‘Gold Reserve’, made in gold-coloured silk, viscose, cotton, paper and Japanese gold thread.
Grethe told me about the inspiration for the piece when we met for an interview on an autumn day in 2020, in the greenhouse in the garden behind the building in Nørrebrogade in central Copenhagen where she has had her workshop since 1992 as part of the textile collective Tekstil 5C. You can read the full interview in HÅNDVÆRK bookazine no. 4.
In the bookazine Grethe says, ‘When I first met my husband in 2006, he was about to leave for New York to take a master’s degree at Columbia University. I came along, and that allowed
me to develop my existing network and to work on a specific project. I had received a working grant of DKK 30,000 from Danmarks Nationalbank (Denmark’s National Bank) and had spent DKK 42,000 on Swiss gold yarns and Japanese silk yarns. Eight suitcases filled with gold yarn! I was going to make a modern macramé wall hanging inspired by the story of the Danish gold reserves, which were secretly shipped to the United States just before the breakout of World War Two. I created the piece in a small studio owned by the graphic designer Milton Glaser (who designed the iconic “I♥NY”). The studio was near the Empire State Building, and the pulsating city was all around me. It took more than a year to finish “Gold Reserves Copenhagen- New York 1939–49”, which was later exhibited at the Danish Consulate General in New York. I hope that one day, Danmarks Nationalbank will buy it, because it addresses a part of Danish history and the history of the national bank.’
Here’s hoping someone at Danmarks Nationalbank is listening – and planning to stop by the exhibition!
Hun har gjort det igen – Anne Fabricius Møller som står bag Udstillingssted for Tekstil i Møntergade 6, København – hun har af guldtråde vævet den smukkeste udstilling med titlen: `Tekstiler i gguulldd´.
Udstillingen, som viser værker af brodøser, tekstilkunstnere, en forsker og en guldsmed, er et miks af arbejdsprøver, forstudier og færdige værker, ”ingen arbejder er nye”, fortæller hun mig, da jeg er forbi, og må korrigere sig selv, for hende eget værk ”Gul uld – go old”, som består af forskellig slags uld og indfarvet gammelt undertøj, er så nyt, at hun undskylder, at hun ikke er blevet helt færdig med det.
Alle udstillede værker er smukke på hver deres måde, guld er betagende, og alle er mere eller mindre sirligt udført, mest mere. Navnlig er det imponerende at komme tæt på Lizzi Damgaards guldbroderier. Hun er brodøse på Selskabet for Kirkelig Kunst. På udstillingen ser man både hendes øvestykke og et firben broderet i guldtråd på silke, foruden prøvesyninger til Frelser Kirkes messehagel og skitseprøve til messehagel til Jesus Kirken i Valby, begge designet af Rikke Salto. Navnlig den får jeg lyst til at se nærmere på. (Hvis du ikke allerede kender til valbykirken tegnet af arkitekt Vilhelm Dahlerup for brygger Carl Jacobsen, så er den et besøg værd, både for arkitektur og for messehagel).
Mindre sirligt, men ikke mindre smukt, er Anette Bendixens ”Guldtæppe” (Queen Victoria).
Tæppet er ”malet med bred pensel” udført i en slags stoppeteknik, hun selv har udviklet, meget smukt og meget anderledes end andet jeg har set.
Slagnummeret på udstillingen er Grethe Wittrocks værk ”Guldreserve” udført i guldfarvet silke, viskose, bomuld og papir, foruden guldtråd fra Japan.
Grethe fortalte mig om forudsætningen for hendes arbejde med værket, da jeg en efterårsdag i 2020 mødte hende i drivhuset i gårdhaven bag den ejendom på Nørrebrogade i København, hvor hun siden 1992 har haft sin faste værkstedsplads i fælleskabet Tekstil 5C. Jeg var der for at lave et interview, som du kan læse i sin helhed i HÅNDVÆRK bookazine no. 4.
Til bookazinet fortæller Grethe: “Da jeg mødte min mand i 2006, var han så godt som på vej til New York for at tage en master ved Columbia University. Jeg tog med og fik dermed mulighed for at bygge videre på de forbindelser, jeg allerede dengang havde etableret, og for at arbejde på et særligt projekt.
Jeg havde fået et arbejdslegat fra Nationalbanken på 30.000 kr. og havde købt schweiziske guld- og japanske silkegarner for 42.000 kr. Otte kufferter fyldt med guldgarn. Jeg ville knytte et moderne vægtæppe inspireret af historien om de danske guldreserver, som lige før 2. verdenskrig hemmeligt blev skibet til USA. Værket blev til i et lille atelier ejet af grafikeren Milton Glaser (der designede det ikoniske “I♥NY”). Atelieret lå ved Empire State Building, og jeg havde byen pulserende på højtryk omkring mig. Det tog mig mere end et år at lave “Gold Reserves Copenhagen-New York 1939-49”, som siden blev udstillet på det danske generalkonsulat i NY. Jeg håber, at Nationalbanken en dag vil købe det, da det fortæller om en del af Danmarks og bankens historie.”
Lad dette være et vink med en vognstang – nogen sørg for, at Nationalbanken kigger forbi!