Biennials
If you think that the first photo looks like a pile of timber, you are spot on. It is a pile of timber.
It is also one of the two winning projects
– two Slow Pavilions – created in response to an open call in connection with the Copenhagen Architecture Biennial, which runs until 19 October.
October
Barn Again is the name of the pavilion in the picture. It is a (very free) reinterpretation of a traditional Norwegian barn.
The project is a collaboration between architect and designer Tom Svilans, the architecture practice THISS Studio, the engineers Bollinger+Grohmann and carpenters from Winther A/S. The pavilion stands on a square in front of the art centre Gammel Strand in central Copenhagen. It reuses wood from a demolished building and was built using traditional crafts.
Last week, the two Swedish architects Rose Hallgren and Jenny Heden Malm invited me in. They are interested in wool, and in the open – and thus leaky – pavilion, they presented a soaking wet exhibition of wool and Nordic wool products.
The exhibition was really interesting and relates to the topic of my HÅNDVÆRK bookazine, no. 13. One of the designers represented in it was also featured in the bookazine: Rebecca Josefsson of the Swedish Wool Initiative. (If you have not read about her project yet, here is an online link to the article.)
Another contributor, the Danish firm Insutex, recently launched an insulation material made of textile waste, including wool.
The Norwegian Bioregional Institute produces flowerpots for market gardening made from discarded wool and an algae-based binder.
Finally, the non-profit company Better Shelter, which makes flat-packed shelters for disaster areas, demonstrated how local wool can be used as an insulation material.
I will repeat what I recently said in my talk at the launch of the latest bookazine:
In a conversation with the Faroese textile designer Ragnhild Hjalmarsdottir in late 2019 for an article for the HÅNDVÆRK bookazine no. 2, I realized how much wool is incinerated every year, not just in the Faroe Islands but also in Norway, Sweden and Denmark.
The good news now, in 2025, is that many – not just in the Faroe Islands but throughout the Nordic region – are working to change this. On a small scale, many have begun to find good uses for local resources.
The bad news – or the major challenge – is that transforming an entire industry is no easy task.
But where there is a will, there is a way – I am convinced of that.
From 12 to 19 October, the pavilion is taken over by HouseEurope, a European citizen initiative advocating for new EU legislation to make building renovation and transformation the norm, rather than demolition and new build.
The week-long event includes talks, conversations, workshops and debates about why and how to change the values in the construction industry with an emphasis on social, ecological and economic well-being.
The full – and interesting – biennial programme is online here.
Apropos of biennials:
On Thursday, the 2025 Biennale for Craft & Design opened at Glas – Museum of Glass Art: a blast of a 30-year anniversary biennial.
Typically, the curation of the biennial is based on a common theme, but this time, the exhibition takes an open look at crafts and design right now.
The curator’s collective Ukurant – Josefine Krabbe Munck, Kamma Rosa Schytte, Kasper Kyster and Lærke Ryom – selected anonymized pieces and staged the presentation.
Along with Museum Director Karen Holdaway Grøn and designer Lise Vester, I had the honour – and the challenge – of nominating three of the participants for the 2025 Biennale Award and, finally, selecting the winner.
The recipient of the 2025 award is Lone Løvschal. The other two nominees were Lotte Westphael and Emilie Palle Holm.
The participants in the exhibition, which runs until 22 February 2026, are:
Anna Søgaard & Tronhjem Rømer, Elly Feldstein, Emilie Palle Holm, Et Arrangement, Grethe Sørensen, Indio Möglich, Jens Ole Árnason, Karen Lise Krabbe, Krestine Harboe, Lasse Sylvest Lilleør, Laura Sonne Lund, Lea Nordstrøm, Lone Løvschal, Lotte Westphael, Louise Bitsch, Lærke Laura Nielsen, Malene Hartmann Rasmussen, Maria Bang Espersen, Maria Sparre-Petersen, Marie Holst, Morten Klitgaard, Oberdoerfer & Krebs, Peter Durlev, Sarah Busk & Mari Børlund, Thomas Woltmann and Timmi B. Kromann.
As a member of the award committee, I do not think it is appropriate for me to review the exhibition, but let me just say this:
If you have the opportunity, you should definitely go see the exhibition.
Hvis du synes, at artiklens første foto ligner en stak tømmer, har du helt ret. Det er en stak tømmer.
Det er også det ene af to vinderprojekter – to Slow Pavilions – som er blevet til på baggrund af et open call i forbindelse med Copenhagen Architecture Biennal, der løber frem til den 19. oktober.
Barn Again er navnet på denne pavillon, og den er en (meget fri) genfortolkning af en traditionel norsk lade.
Projektet er et samarbejde mellem arkitekt og designer Tom Svilans, arkitekt THISS Studio, ingeniørerne Bollinger+Grohmann og tømrere fra Winther A/S. Pavillonen er opført foran kunsthallen Gammel Strand af genanvendt træ fra en nedlagt bygning – ved hjælp af en kombination af traditionelt håndværk.
I sidste uge blev jeg inviteret indenfor af de to svenske arkitekter Rose Hallgren og Jenny Heden Malm. De interesserer sig for uld og havde – fordi pavillonen er åben og dermed utæt – en drivvåd udstilling af uld og uldne produkter fra forskellige nordiske aktører.
Udstillingen var virkelig interessant og helt i tråd med det, jeg har beskæftiget mig med i det seneste HÅNDVÆRK bookazine no. 13. En af dem, jeg har skrevet om i bookazinet, var blandt de bidragsydende: Rebecca Josefsson fra Swedish Wool Initiative. (Hvis du ikke allerede har læst om hendes projekt, får du her online adgang til teksten.)
En anden medvirkende, danske Insutex, er netop kommet på markedet med isoleringsmateriale fremstillet af tekstilaffald – herunder uld.
En norsk aktør, Bioregional Institute, fremstiller urtepotter til gartnerbranchen af frasorteret uld, som er limet sammen ved hjælp af alger.
Og den non-profitvirksomhed Better Shelter, som fremstiller fladpakkede shelters til katastrofeområder, viste, hvordan lokal uld kan bruges som isoleringsmateriale.
Jeg vil gentage, hvad jeg sagde i min lanceringstale for nylig:
Da jeg talte med færøske Ragnhild Hjalmarsdottir i slutningen af 2019 til en artikel i HÅNDVÆRK bookazine no. 2, blev jeg opmærksom på, hvor meget uld der hvert år brændes – ikke bare på Færøerne, men også i Norge, Sverige og Danmark.
Den gode nyhed her i 2025 er, at der er mange – ikke bare på Færøerne, men i hele Norden – som arbejder på at ændre situationen. Mange er i lille skala begyndt at tage vare på de lokale ressourcer.
Den dårlige nyhed – eller den store udfordring – er, at det ikke er så ligetil at omlægge en hel industri.
Men hvor der er vilje, er der vej – det tror jeg på.
Fra den 12. til 19. oktober overtages pavillonen af HouseEurope – et europæisk borgerinitiativ, der arbejder for nye EU-lovgivninger, som skal gøre bygningsrenovering og transformation til normen i stedet for nedrivning og nybyggeri.
I løbet af ugen vil der være oplæg, samtaler, workshops og debatter om, hvorfor og hvordan værdierne i byggebranchen kan ændres – med prioritet på social, økologisk og økonomisk trivsel.
Biennalens fulde og interessante program kan ses her.
Og apropos biennaler:
I torsdags åbnede årets Kunsthåndværkerbiennale på Glas – Museet for glaskunst : et brag af en 30-års jubilæumsbiennale.
Vanligvis kurateres udstillingen ud fra et tema – men ikke denne gang.
I stedet har ønsket været – åbent – at tage pulsen på kunsthåndværk og design anno 2025.
Kuratorkollektivet Ukurant, som består af Josefine Krabbe Munck, Kamma Rosa Schytte, Kasper Kyster og Lærke Ryom, har udvalgt værkerne anonymt og stået for iscenesættelsen.
Jeg havde den ære – og udfordring – sammen med museumsdirektør Karen Holdaway Grøn og designer Lise Vester, at udvælge tre nominerede og derefter en vinder af årets biennalepris.
Vinderen blev Lone Løvschal og de øvrige nominerede var Lotte Westphael og Emilie Palle Holm.
De medvirkende på udstillingen, som løber frem til den 22. februar 2026, er:
Anna Søgaard & Tronhjem Rømer, Elly Feldstein, Emilie Palle Holm, Et Arrangement, Grethe Sørensen, Indio Möglich, Jens Ole Árnason, Karen Lise Krabbe, Krestine Harboe, Lasse Sylvest Lilleør, Laura Sonne Lund, Lea Nordstrøm, Lone Løvschal, Lotte Westphael, Louise Bitsch, Lærke Laura Nielsen, Malene Hartmann Rasmussen, Maria Bang Espersen, Maria Sparre-Petersen, Marie Holst, Morten Klitgaard, Oberdoerfer & Krebs, Peter Durlev, Sarah Busk & Mari Børlund, Thomas Woltmann og Timmi B. Kromann.
På grund af min dommerstatus anser jeg mig selv som inhabil som anmelder og vil nøjes med at skrive:
Har du mulighed for det, skal du absolut se udstillingen.
Related stories
WEAVING
VISIT ODENSE
Countdown to launch
